Oplev idrætsgymnastik
i verdensklasse når Danmarks Gymnastik
Forbund afholder World Class Competition den
28. oktober i Århus Arena. Nogle af verdens
allerbedste idrætsgymnaster kommer for
at konkurrere mod de bedste gymnaster fra Danmark
og de øvrige nordiske lande.
Fra udlandet deltager blandt
andet Jordan Jovtchev fra Bulgarien, der vandt
guld på gulv og i ringe ved VM 2003, og
året efter sølv i ringe og bronze
i gulv ved OL i Athen. Også en af gymnasterne
fra det amerikanske sølvhold til OL i
Athen deltager. Fra Århus deltager blandt
andet Helge Wammen, der blev dansk mester i
mangekamp i 2005. På kvindesiden arbejdes
der ligeledes på deltagelse af top gymnaster
fra blandt andet Kina og Europa.
Der bliver konkurreret i alle
idrætsgymnastikkens fire discipliner for
kvinder og seks for mænd i World Class
Competition. For kvinderne gælder det
gulv, bom, forskudt barre og hest mens mændene
konkurrerer i bensving, ringe, hest, barre,
reck og gulv.
Konkurrencerne bliver i løbet
af aftenen krydret med showindslag med Danmarks
bedste trampolinspringere, opvisning i rope
skipping med denne sommers EM-bronzevindere
fra GUG og opvisning i sports akrobatik m. fl.
World Class Competition giver
dig en forsmag på de præstationer,
du kan se næste efterår, når
der er VM i idrætsgymnastik samme sted
i perioden 13.-21. oktober 2006.
Facts
Dato: Fredag, 28. oktober 2005
Tid: Kl. 19.00-22.00
Sted: Århus Arena
Billetter: Atletion eller Billetnet
Voksne: 120 kr.
Børn u. 14 år 70 kr.
Børn u. 3 år gratis
Info: www.dgf.dk